IN-STORE får ny chef

12. januar 2016

Per Vestergaard, der senest kommer fra en stilling som salgsdirektør hos Unilever, er ansat som ny chef for IN-STORE, og tiltræder således stillingen som business manager i løbet af kort tid.

IN-STORE beskæftiger 11 medarbejdere på kontoret i Vitten, 30 funktionærer samt ca. 600 deltidsansatte medarbejdere i marken.

Virksomheden indgår i Frode Laursen Gruppen, der er Nordens førende virksomhed inden for logistik med fokus på FMCG kunder. Koncernen omsætter for 2,3 milliarder kroner og beskæftiger mere end 2000 fuldtidsmedarbejdere.

Flemming Boysen, der etablerede IN-STORE og i mange år har tegnet virksomheden udadtil, har ønsket at spille en anden rolle fremadrettet. Flemming vil således blive tilknyttet Frode Laursen Gruppen som ad-hoc konsulent.

IN-STORE er førende udbyder af aktiviteter der tager sit udgangspunkt i butikken som medie.

For yderligere spørgsmål kontakt venligst undertegnede:
Jørgen Balle
Direktør
Frode Laursen Gruppen
+45 4020 4156
jobal@frode-laursen.com