Case study: Ferrero

Ferrero fra Europa til det nordiske marked

Stort set alle afdelinger i Frode Laursen er involveret i arbejdet med Ferrero-produkter – med indtransport, ompakning, opbevaring, ordrehåndtering, fortoldning og distribution til kunder i Norden.

”Valget faldt på Frode Laursen – som vi tidligere har haft et godt samarbejde med – fordi de er blandt de førende udbydere af logistik i Norden med speciale i FMCG. Vi oplever Frode Laursen som en professionel og kundeorienteret virksomhed,” forklarer supply chain manager i Ferrero, Stojanka Kovacevic.

Ferrero valgte i 2016 Frode Laursen som samarbejdspartner i Norden.
”Det er en opgave, hvor stort set hele Frode Laursen bliver inddraget,” fortæller salgschef Ralf Sonne Laursen: Varerne transporteres ind fra Polen, Tyskland og Belgien til lagerhotellet i Åstorp, der står for ompakning og ordrehåndtering, før de distribueres videre til modtagere i hele Norden.

”Vi lagde vægt på at Frode Laursen kan tilbyde hele pakken: Lige fra Warehousing og ompakning til hurtig distribution,” siger Stojanka Kovacevic.

”Ferrero er et drøninteressant mærke; et vildt stærkt brand, der passer godt ind i FL’s dagligvarekoncept. Samtidig stiller de meget høje kvalitetskrav, hvilket udvikler FL yderligere,” siger Ralf Sonne Laursen.

Opgaven omfatter mærkerne Nutella, Ferrero Rocher, Tic Tac og Kinder, der placeres på det nye svalelager i Åstorp, som sikrer varerne en temperatur på 14-18 grader. Specielt for Ferrero-produkterne er, at de også skal distribueres under temperaturkontrollerede forhold, i kølebiler eller med termohætter på pallerne.

Samarbejdet med Ferrero

  • Lageropgaven er overtaget fra Ferrero i Tyskland
  • Opbevares på svalelager i Åstorp
  • Skal også distribueres i Norge, hvor FLs Shippingafdeling håndterer fortoldning
  • Ferrero har tidligere været kunde hos FL; i Vitten og Hørning

Ferrero SpA er en italiensk producent af chokolade og andre konfektprodukter. Selskabet blev grundlagt af konditoren Pietro Ferrero i 1946 og har sit hovedkontor i Alba i Italien. Det har over 40.000 ansatte og er fortsat i Ferrero-familiens eje.

Se alle cases
  • Vi lagde vægt på at Frode Laursen kan tilbyde hele pakken:
    Lige fra Warehousing og ompakning til hurtig distribution

    Stojanka Kovacevic, Supply chain manager