100.000 M2 med dagligvarer i Helsingborg området

10. maj 2016

Frode Laursen satser fokuseret på Sverige og Norge i sin Nordiske vækststrategi for dagligvarelogistik.

Frode Laursen har netop indviet ny etape på 20,000 m2 på lagerhotellet i Åstorp, som ligger ved Helsingborg.

På grund af kraftig efterspørgsel, har det i Åstorp således været nødvendigt i 2015 og 2016 at øge kapaciteten fra 65,000 m2 til nu i alt over 100,000 m2.

3 multinationale dagligvareproducenter og en svensk drikproducent er således flyttet ind i Åstorp inden for de sidste 12 måneder.

Nye projekter
Og udviklingen fortsætter – næste etape på 25,000 m2 er klar til opførelse på blot 6 måneder til lignende kunder.

VD i Frode Laursen AB Jørgen Balle udtaler: “Beliggenheden i Åstorp tæt på E4/6 er perfekt til lagring af dagligvarer produceret på Kontinentet eller i Skåne og som skal distribueres til den Danske, Svenske og Norske handel”.

Og han fortsætter: “Vores kombination af multishare lager hotel og efterfølgende multishare transport og distribution, betyder at vi kan tilbyde omkostnings effektive og miljø optimale løsninger”.

Spørgsmål kan stilles til
Direktør
Anders Balle
Mobil: +45 40743653
Email: anbal@frode-laursen.com