Årsregnskab 2016

5. maj 2017

Store investeringer og mange nye kundeaftaler i 2016

I 2016 har Frode Laursen A/S leveret et overskud på 21.5 mio før skat med en omsætning på 1.854 mio – en vækst på 6%. Egenkapital udgør 251 mio, svarende til en soliditet på 44%.

Mange nye kunder samt forbedringstiltag, vil få positiv effekt i 2017.

Vores medarbejdere har med høj kvalitet og effektiv drift, igen leveret en stor indsats. Deres indsats har betydet såvel fastholdelse af eksisterende kunder, som nye kunder med opstart i 2017.

I et stærkt konkurrencepræget marked for logistikydelser, er vi glade for at vores nordiske logistiksystem med multishare logistiksystemer indenfor dagligvarer, bliver valgt af flere og flere leverandører og grossister i Norden.

Kernen er multisharing af ressourcer, det vil sige at flere dagligvareleverandører deler samme lager og transport – og opnår en unik proceseffektivitet, og den mest miljørigtige løsning.

Det betyder samtidig miljøfordele fordi dele-lagre og fyldte lastbiler reducerer både energiforbrug og CO2 footprint. Samtidig leveres en bedre service overfor dagligvaregrossister og butikker i hele Norden, der effektivt kan få hyppigere leverancer.

Året 2016 har budt på store investeringer, hvor vi opkøbte grundarealer for at sikre den fremtidige ekspansion, i Sverige og Finland. I alt har vi nu mere end 460.000 m2 lager under eget tag! Nye udvidelser i Sverige er igangsat i 2017, hvor vi bygger yderligere 42.000 m2 lager.

Samtidig investeres kontinuerligt i nye, miljørigtige lastbiler med f.eks. biodiesel, HVO og gas som drivmiddel. Trafiksikkerheden forøges med investering i bl.a. automatisk emergency brake og lane assist, som udløser en alarm hvis man kører på midterstriber eller sidestriber. Alle nye lastbiler er med EURO6-motorer.

Digitalisering og anvendelse af den nyeste teknologi er kommet mere i fokus. Digitalt tager vi initiativer, der øger effektivitet i hele forsyningskæden – f.eks. med øget anvendelse af vores systemer TMS og FMS der giver online information fra alle biler. Teknologisk undersøger vi anvendelse af flere automationsløsninger på vores lagerhoteller.

Forventninger til 2017
Det er vores strategi, fortsat at vokse i Norden, på såvel lagerhotel som transporter.

Vi ser tydelige tegn på en bedre balance mellem udbud af kvalitetsydelser indenfor logistik og efterspørgslen af samme. Vi ser en stor konkurrencemæssig fordel i at have stor andel af egne lastbiler og chauffører, sammenlignet med vores konkurrenter.

Vores største opgave er således, at sikre kapacitet, herunder særligt medarbejdere og ikke mindst kvalificerede chauffører. Vores interne uddannelse af alle chauffører, uanset nationalitet, medvirker til øget sikkerhed og god transportkvalitet for vores kunder.

Vores løbende investeringer i teknologi og it vil bidrage til at give os en yderligere konkurrencemæssig fordel.

Vi forventer derfor stigende omsætning og indtjening i 2017.

Hvis du vil vide mere, så se: www.frode-laursen.com, www.in-store.dk, www.skanol.dk www.agri-norcold.dk

Spørgsmål besvares ved henvendelse til direktør Anders Balle 8764 6411 eller 4074 3653 eller anbal@frode-laursen.com

 

FAKTA OM FRODE LAURSEN GRUPPEN
Frode Laursen Gruppen*) omfatter transport og logistik løsninger inden for:

  • Dagligvarer – FMCG (tør-, køl- og frostvarer)
  • Byggematerialer
  • Benzin og olie distribution, samt farligt gods
  • Recycling transporter

Den samlede omsætning for hele gruppen udgør i 2016 2.500 mio. DKK .Vi har mere end 2.300 medarbejdere, heraf 1.300 i Danmark. Vi beskæftiger dagligt 750 egne lastbiler og 450 vognmænd.

*)Frode Laursen Gruppen omfatter udover Frode Laursen A/S også IN- STORE A/S samt delejede Skanol A/S og Agri-Norcold A/S.