Kristian Pihl Lorentzen besøgte Frode Laursen

21. september 2018

Fredag den 21. september havde vi besøg af Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Direktør Thomas Corneliussen viste rundt på Frode Laursen hovedkontor i Vitten, hvor det hele startede for 70 år siden.

Det blev dog langt fra blot til en historisk snak. Som transportordfører i Venstre var Kristian Pihl Lorentzen naturligvis også interesseret i at se, hvordan Frode Laursen anno 2018 kører, og der blev også diskuteret transport- og logistikbranchens nuværende udfordringer med bl.a. mangel på arbejdskraft.

– Det er altid dejligt at kunne få lov til at vise Frode Laursen frem, siger Thomas Corneliussen og fortsætter: – Samtidig havde vi en rigtig god snak, hvor vi fik vendt nogle af de emner, som lige nu fylder rigtig meget i branchen.