Thorkil Andersen fylder 60

26. oktober 2016

Thorkil Andersen, adm.direktør og ejer af logistikvirksomheden Frode Laursen A/S, fylder 60 år den 29. oktober 2016.

Thorkil Andersen er uddannet cand.merc fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1984. Som søn af en vognmand var det naturligt, at hans interesser primært var indenfor transportbranchen og efter at have været ansat hos Frode Laursen A/S i perioden 1984 – 1986, kom han tilbage i 1988, hvor han købte halvdelen af virksomheden og året efter den sidste halvdel.

Under hans ledelse og ejerskab, har Frode Laursen A/S ekspanderet kraftigt, først i Danmark og de seneste år til de øvrige nordiske lande. Frode Laursen A/S er idag én af de førende dagligvarelogistik- og transportvirksomheder i Skandinavien.

Thorkil Andersen har bestyrelsesposter i DI Transport og i GS1 Danmark, hvor han er bestyrelsesformand.

Thorkil Andersen er gift og har 2 voksne børn.