Disponenter/kørselsplanlæggere
– søges til daghold

Vi har forrygende travlt, og har flere kunder på vej ind. Vi ønsker derfor at styrke vores team med 2 disponenter til vores hovedkontor i Vitten, nord for Aarhus.

Hos Frode Laursen er vi meget tæt på vores kunder, og opgaverne løses 100 % i forhold til deres behov og ønsker. Derfor er vi ”på” 24/7/365, således at vores kunder får den optimale service. Vi søger disponenter som kan arbejde om dagen i tidsrummet 05.30-16.30. Man møder tidligt i den ene uge og møder lidt senere ugen efter.

Du vil sammen med de øvrige disponenter koordinere firmaets transportopgaver, hvor du får en meget bred kontaktflade til kunder, chauffører og vognmænd. Du vil få en central rolle i forhold til at afvikle transporterne optimalt, og har altid back-up fra kompetente kolleger.

Din profil:

  • Du har min. 1-2 års praktisk erfaring som bildisponent
  • Du er i stand til at levere høj service overfor kunder og kolleger
  • Du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • Har god ordenssans og lægger vægt på at afslutte dine opgaver
  • At du ikke lader dig stresse når tingene spidser til
  • Du er vedholdende, og finder altid en god løsning for kunden
  • Du behersker dansk i skrift og tale

Vi tilbyder:

  • Godt teamwork i et meget hektisk miljø
  • En virksomhed, der vil vinde
  • Stor mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Udfordringer hver dag
  • Velordnede arbejdsforhold
  • Personalegoder
  • En løn, der modsvarer dine kvalifikationer

Er du interesseret?
Du skal ansøge via vores hjemmeside frode-laursen.com. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte divisionschef Dennis Sørensen på tlf. 8764 1688. Vi kalder løbende ind til samtaler, og ansætter når vi har den rette. Sidste frist for ansøgningen er den 20. juni 2018.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Udfyld ansøgningsskemaet her nedenfor.

Læs mere