Divisionschef til internationale transporter

Vores kontinent division står for alle vores transporter til/fra Norden til kontinentet, samt transporter mellem landene på kontinentet”.

Da vores nuværende divisionschef har fået nye udfordringer i Frode Laursen koncernen, søger vi en ambitiøs afløser der kan håndtere en omsætning på flere hundrede millioner. Du bliver ansvarlig for divisionens udvikling, såvel som omsætning og resultat ud fra den fastlagte strategi. I det ligger bl.a. kontakt til nuværende og nye kunder, driftsafvikling og personaleledelse.

Karrieremæssigt får du en unik mulighed for at få tilført en masse viden om, hvordan en stor international transport- og logistikkoncern ledes. Derudover bliver du også en del af en værdidrevet familieejet virksomhed, med en en flad organisation. Du vil referere til direktionen

Du vil få din daglige gang på vores hovedkontor i Vitten, tæt ved Aarhus, hvor alle centrale funktioner for Norden er placeret.

Som divisionschef indgår du i Frode Laursens ledergruppe, og vil derigennem få et kompetent fagligt netværk, hvor alle er klar til at hjælpe, når dine egne kompetencer bliver udfordret.

Vi forestiller os, at du i dag sidder i en ledende stilling indenfor spedition, distribution eller en vognmandsvirksomhed. Vi forventer, at du har erfaring med trafikker til kontinentet. Din alder er ikke afgørende hos os, men det er derimod dine ambitioner, dine holdninger, samt din lyst til at ville lære nyt.

Løn og øvrige vilkår forhandles individuelt på et attraktivt niveau.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt, og hvis du vil vide mere om jobbet kan du kontakte nuværende Divisionschef Allan Munkholm+45 2093 7094, eller HR chef Jesper Kallesø +45 5096 5474.

Send din ansøgning via nedenstående ansøgningsformular hurtigst muligt, idet vi løbende kalder ind til interview. Vi skal dog senest have din ansøgning den 22. februar 2019.

 

Udfyld ansøgningsskemaet her nedenfor.

Læs mere