Vil du med på mekanikerholdet?

Har du humoren og fagligheden på plads, og vil være en del af en blandet flok på 35 mænd og kvinder på værkstedet, så har du nu muligheden her!

Som mekaniker bliver du en del af et mindre team, hvor I samarbejder om fx opbygning af trækkere og trailere. Du får din daglige gang på værkstedet i Vitten, nord for Aarhus, hvor du ikke er bange for olie på fingrene, og har lyst til at dygtiggøre dig, da vi har en stor bredde i vores transporter. Det betyder at du derfor vil møde meget forskelligt materiel, da vi generelt varetager reparationer på vores ca. 2000 trækkere og trailere.

Som mekaniker er du…

…uddannet enten lastvogns- eller trailermekaniker, og har beskæftiget dig med forskelligt materiel. Alternativt er du fx smed eller godschauffør, der har hænderne skruet rigtigt på, og har lyst til at dygtiggøre dig indenfor mekanikkens verden. Du har med din gode ordenssans styr på skruer og bolte, og har et kendskab til el og hydraulik på trækkere og trailere. Du forstår vigtigheden af den positive indstilling og det gode samarbejde, og tager ejerskab for vores værdier, bl.a. at vi samarbejder og løfter i teams.

Som mekaniker får du…

…en hverdag med stor variation i service og reparationer, hvor vi giver dig luft under vingerne og ansvar. Du kan videreudvikle dine kompetencer, og dygtiggøre dig. Du får nogle kolleger, der sætter det sociale i højsædet, og planlægger sociale arrangementer som fx bowling, sommerfester og julefrokoster, da vi tror på, at vi performer bedre som et hold! Derudover bliver du også medlem af

Frode Laursens personaleforening og fond, og vil kunne deltage i flere sociale arrangementer, leje et af vores sommerhuse eller leje en af vores pølsevogne.

For at blive vores mekaniker…

…skal du besidde den gode mandehumor og ønsket om at blive en del af holdet! Derudover skal du sende os din ansøgning og dit CV via vores ansøgningsformular nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Værkfører Torben Fogh på 4074 3662. Ansøgningsfristen er d. 9. juni 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig!