Projekt-/byggeleder til vores Byggeafdeling

Da vi har travlt hos Frode Laursen A/S søger vi en projekt-/byggeleder til ombygninger, renoveringer og nybyggeri af vores egne logistik- og boligejendomme.

I dag ejer vi ca. 600.000 m2 logistikejendomme, samt et stort antal udlejningsboliger. Antallet af logistikejendomme og boliger forventes at skulle øges betydeligt i de kommende år.

Vi søger en ny kollega som med udgangspunkt fra kontoret i Vitten, ved Hinnerup, får ansvaret for at gennemføre byggeprojekter på vores ejendomme i Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Vi forestiller os, at du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller bygningsingeniør, og du vil referere til Bygningschefen.

Dine opgaver:

  • Opstarte og lede ombygninger, renoveringer og nybyggeri fra start til slut
  • Forestå projekter i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland, hvorfor der skal påregnes rejseaktivitet
  • Medvirke til udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for eksisterende bygninger
  • Budgetlægge og indhente tilbud på byggeopgaver
  • Kontakt til myndigheder

Om dig:

  • Du har stor byggefagligt kendskab
  • Du har erfaring fra projektledelse
  • Imødekommende og troværdig i din kommunikation
  • Du er dygtig til at samarbejde
  • Du kan få afsluttet dine opgaver, så der bliver plads til nye
  • Du kan kommunikere på dansk, engelsk eller tysk i skrift og tale

Vi tilbyder:

  • En fantastisk mulighed for selv at få indflydelse på egen hverdag
  • Privatejet virksomhed med langsigtede mål
  • En ambitiøs vækstplan i koncernen, der betyder mange spændende opgaver
  • Kompetente kolleger, der vil gøre alt for, at du bliver en succes
  • At du får mulighed for, at bruge dine kompetencer i hele Norden
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt, og hvis du vil vide mere om jobbet kan du kontakte Bygningschef Jakob Gundal Nikolajsen på +45 52 18 61 44 eller på mail janik@frode-laursen.com

Send din ansøgning via nedenstående ansøgningsformular hurtigst muligt, dog senest 23. december 2019.