Skal du ha’ en plads på holdet?

– så har vi planlagt et 9-12 mdr.’s træningsforløb, for 4-6 transporttalenter til vores 3 store transportdivisioner på vores hovedkontor i Vitten lige nord for Aarhus .

Hvem er du:
Ideelt set har du noget erfaring fra transport eller logistikbranchen enten som; chauffør, disponent, terminal eller lageransat. Med den ballast i rygsækken, klæder vi dig på, skridt for skridt så du efter ca. 9-12 mdr. kommer til at sidde med selvstændige transportopgaver for udvalgte kunder i et geografisk område. Du vil hele tiden være bakket op af dygtige kolleger der sørger for, at du hele tiden kan mærke bunden under dine fødder.
Du skal være god til, at sætte dig ind i nye systemer, og må ikke være bange for IT da det understøtter en stor del af dine daglige arbejdsopgaver. Det vil være en kæmpe fordel, hvis du udover dansk også er god til enten engelsk, tysk eller svensk.

Om dig:

  • Du har en udpræget vilje, og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du trives godt med et selvstændigt ansvar, og følger dine opgaver til dørs
  • Du er en ægte teamplayer, og bidrager selv til et godt arbejdsmiljø
  • Du forstår vigtigheden af at være fleksibel, f.eks at blive en time ekstra, hvis der er travlt

Vi tilbyder:

  • Road Danmark, hvis du gerne vil disponere biler og gods i Danmark – eller
  • Road Nordic, hvis du gerne vil prøve kræfter med transporter i Norden – eller
  • Road Continent, hvis du vil prøve kræfter med transporter uden for Norden, og hvor et eller 2 fremmedsprog er et must
  • En god omgangstone selv når der er aller mest travlt
  • Relevant sprogundervisning evt. tysk eller svensk
  • Mange sociale goder – som kunne være tilskud til Champions League billetter, biografture eller en pizza sammen med kollegerne
  • Nogle meget kompetente kolleger, som gerne vil lære fra sig
  • En international transport- og logistikkoncern som er blandt de førende i Norden
  • Muligheder for efteruddannelse og interne kurser
  • Muligheden for at få indflydelse på egen udvikling

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter når vi har de rigtige. Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte HR chef Jesper Kallesø på +45 5096 5474.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Udfyld ansøgningsskemaet her nedenfor.

Tilbage