Fokus på hele logistikkæden
Frode Laursen er en full service-organisation, der sørger for hele logistikkæden − fra indtransport fra udenlandske produktionsfaciliteter til det regionale lagerhotel og derfra ud til de lokale modtagere.
Vi søger altid den billigste og bedste måde at imødekomme vores kunders behov, uanset om det er trafik på hjul, tog- eller søtransporter. I nærområderne sker der en omfattende koordination med den nationale distribution, så oplæsning og levering sker både fleksibelt og effektivt.
Vores lagerhoteller ligger tæt på de logistiske knudepunkter i Norden, og vi er blandt de førende udbydere af lagerkapacitet under tag. Her tilbyder vi ydelser lige fra ankomstkontrol og ordreekspedition til ompaknings-opgaver og simple laboratorietests.
Med vores fintmaskede distributionssystem er vi i stand til at foretage dag-til-dag leveringer til størstedelen af den nordiske befolkning. Vi besøger dagligt alle vores dagligvaregrossister, cateringgrossister og dagligvareforretninger. Det betyder, at vi på en normal arbejdsdag har 1500-2000 forskellige leveringssteder.
Via vores søsterselskab IN-STORE, udfører vi en række forskellige butiksaktiviteter − eksempelvis events, sampling og demonstrationer samt rådgivning og ideudvikling.