En elevuddannelse med fart på
Frode Laursens administrationselever på skoleophold på Mommark Handelskostskole.
Det skal være sjovt at blive klogere. Derfor har vi besluttet, at vores cirka 25 administrationselever alle får integrerede skoleophold på Mommark Handelskostskole og derved får intense ugeforløb, hvor ikke kun læring og uddannelse er i fokus, men også samvær og fællesskab.
Som administrationselev hos Frode Laursen er man på skole syv gange på de to år, uddannelsen tager, og Mommark Handelskostskole har sammen med Frode Laursen sammensat forløb, der både tilgodeser de obligatoriske fag, men også den enkelte elevs ønsker. Samtidig gør dét, at eleverne bor på skolen, at der har været mulighed for at tilføje endnu flere læringstimer.
Handelskostskolen har hver aften forskellige aktiviteter og er placeret i fantastiske omgivelser lige ned til Lillebælt, så der er rig mulighed for at bruge naturen.
Vi har fulgt en gruppe af vores administrationselever, som for nyligt var på skole i 1 uge.