Forældrerollen fik Brian til at overvinde misbruget
I en alder af ni år røg Brian Mohr Isborg Simonsen sin første pibe hash. Det blev starten på et mangeårigt stof- og alkoholmisbrug, der fik store personlige konsekvenser. I dag har han lagt misbruget bag sig og arbejder som chauffør i Frode Laursen.
“Jeg brugte stofferne til at lukke ned for omverdenen”.
Sådan fortæller chauffør 54-årige Brian, der i halvdelen af sit liv har kæmpet med et alvorligt misbrug – et misbrug, der blev en glidebane fyldt med tyveri, vold og bandekriminalitet. Og førte til en hverdag, hvor man aldrig kunne vide sig sikker eller stole på nogen. Indtil han en dag besluttede, at det skulle være slut.
“I dag er jeg sponsor for otte drenge ved siden af mit job i Frode. Det er drenge, som kæmper med de problemer, som jeg har kæmpet med. Og som jeg kan hjælpe, når de har det svært.”
En dreng med krudt i røven
Når Brian ser tilbage på sin barndom, husker han tydeligt skammen i at skjule det kaos, der var derhjemme. Som søn af alkoholikere, hvor fysisk og psykisk vold var hverdag, følte Brian sig anderledes end de andre børn. Han blev flyttet fra skole til skole, fordi han var en “uopdragen knægt med krudt i røven” – og fordi han ikke kunne læse ligesom sine klassekammerater.
“Jeg fik at vide, at jeg var dum både derhjemme og i skolen. Men i løbet af min skoletid fandt jeg ud af, at jeg var god til at slås. Jeg endte tit i slagsmål og jeg begyndte at tage flere stoffer, ” fortæller Brian.
Som 14-årig kom Brian på ungdomsskole, hvor han eksperimenterede med amfetamin og kokain. I weekenden tog han til København for at stjæle tøj og sælge det videre på Christiania – efter kort tid blev han en del af bandemiljøet og salg af tøj blev til salg af stoffer.
På overfladen var alt dog fint. Brian aftjente sin værnepligt og tog efterfølgende en lageruddannelse på Sjælland.
“Selvom jeg var dybt påvirket af stoffer, kunne jeg stadig passe mine jobs uden at blive lagt mærke til. Jeg sov ikke meget, for jeg arbejdede på et lager om dagen og som tjener på en restaurant om aftenen,” siger Brian.
Sådan fortsatte det i flere år.
Et ultimatum, der ændrede alt
Der var fart i Brians liv, men i 1994 tog det overhånd. Han fik en gruppe efter sig, og han måtte gå under jorden. I to år rejste han rundt med et tivoli, og her mødte han sin kæreste, som han flyttede sammen med i Randers. Han tog en chaufføruddannelse, blev far og fik et job i et større transportfirma. Og da datteren fyldte ni år, fik han et ultimatum: At blive clean eller forladt.
“Jeg troppede op på et misbrugscenter og efter 7-måneders ventetid, startede jeg i døgnbehandling. Mit første mål var ikke at blive clean, men at være mindre blæst,” siger Brian, der var i behandling i et halvt år, og hurtigt kunne mærke, at behandlingen virkede.
“Indtil da havde jeg kun haft to følelser: vrede og sult. Men for første gang i 29 år græd jeg og viste mine følelser. Jeg begyndte at komme i et fællesskab af tidligere misbrugere, hvor vi satte ord på vores oplevelser Det ændrede mit syn på livet. Jeg fik lavet mine tænder og smed min telefon med alle mine gamle kontakter i havnen.”
Torsdag den 26. februar 2009
For de fleste er det bare en helt almindelig torsdag. Men for Brian er det en dag af særlig betydning – det er dagen, hvor han blev clean.
”Det første år turde jeg næsten ikke gå uden for en dør, fordi jeg var bange for at falde i igen. Men i takt med at jeg fik en ny omgangskreds, fandt jeg en større ro,” siger Brian, der nu lever efter flere ritualer.
”Hver dag beder jeg til Gud for at få hjælp og støtte. Og når jeg går i seng, takker jeg ham for, at jeg har fået endnu en clean dag. Oppe i hovedet gennemgår jeg dagen: Er der nogen, jeg skal sige undskyld til? For mig er det vigtigt at få renset ud på daglig basis,” siger Brian.
Glæden tilbage
Brian lever i dag et liv, der står i skarp kontrast til det kaos, han oplevede med stoffer og alkohol. Siden 2016 har han kørt for Frode Laursen – først hos en vognmand og nu som fastansat chauffør. Og han sætter pris på Frode Laursen som arbejdsplads:
”Da jeg startede herude, var jeg begyndt at se min far igen. Han var syg med kræft, så jeg besøgte ham hver weekend. Når jeg spurgte om fri, fik jeg fri, så jeg kunne være der for min far. Det er jeg meget taknemlig for,” siger Brian, der fik fem gode år med sin far.
Udover at Brian kører lastbil om natten, er han arbejdsmiljørepræsentant (AMR). For ham er det vigtigt at arbejde for en bedre arbejdsplads og være talerør for chaufførerne.
”Det er et stort arbejde, men fedt at være en del af. Man har virkelig muligheden for at gøre en forskel,” fortæller Brian. Til spørgsmålet om, hvordan han har det med liv uden stoffer, er svaret ikke til at tage fejl af.
”Jeg har fået glæden ved livet tilbage. Derfor vil jeg gerne opfordre alle, der kæmper med et misbrug, til at søge hjælp. For hvis man hele tiden siger til sig selv, at ”jeg stopper på mandag”, så sker det aldrig. Alle misbrugere har en mulighed for at stoppe og få et bedre liv.”