Uddannelse som

Godschaufførlærling

Læs mere
Søg uopfordret

Som godschaufførlærling er vejen din arbejdsplads, så uddannelsen er især til dig, der elsker at køre bil. I uddannelsen får du alle relevante kørekort og certifikater, der klæder dig på til alle aspekter af chaufførfaget. Mulighederne er mange, hvad enten det er bag rattet eller som disponent.


Kort om uddannelsen

Uddannelsen som godschaufførlærling er til dig, der drømmer om frihed og et kontor på landevejen. Igennem 2,5 år får du en bred chaufføruddannelse, hvor du får lov til at prøve kræfter med alle dele af chaufførfaget.

Fremtidsmulighederne er mange, og du har god mulighed for at fortsætte hos os, når du er færdig med uddannelsen – hvad enten det er bag rattet, eller hvis du på et tidspunkt gerne vil prøve kræfter med disponentfaget.

 

Du får en bred chaufføruddannelse

Du får en bred chaufføruddannelse hos os, hvor du får lov til at udvikle dine egne kompetencer ved at beskæftige dig med mange forskellige gods- og materieltyper. Du får f.eks. mulighed for at arbejde med store kraner eller for at håndtere dit gods på en fjernstyret crayler.

Som godschaufførlærling lærer du også at planlægge kørselsruter og udfylde de mange forskellige dokumenter, der kræves i forbindelse med kørsel. Når du uddanner dig som godschauffør, får du en grundlæggende viden om kørsel, at sikre og transportere gods samt at efterse og vedligeholde store køretøjer.

Ønsker du en selvstændig hverdag i førerhuset, hvor du har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver? Så tilbyder Frode Laursen en spændende og kompetencegivende uddannelse som godschauffør.

Adgangskrav
Godschaufførlærlingene bliver hovedsageligt ansat med udgangspunkt i Vitten, Hørning, Vejle eller Tølløse.
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller har gennemført indenfor det seneste år, skal du starte på GF1 efterfulgt af GF2. Det betyder, at du i alt skal have 40 ugers grundforløb, inden du kan starte hos os. Hvis du er under 25 år og afsluttede 9. eller 10. klasse for mere end 1 år siden, skal du starte på GF2 med fagretningen Motor, Transport og Teknologi. Derfor skal du altså kun have 20 ugers grundforløb, inden du kan starte hos os. Hvis du er over 25 år, skal du kontakte din lokale erhvervsskole, hvor du skal have foretaget en RKV (realkompetencevurdering), om hvilken del af uddannelsen, du skal have merit for.
Det afhænger både af, hvor du bor, og hvor du er ansat. Men som udgangspunkt er vores chaufførlærlinge tilknyttet Aarhus Tech, Tradium i Randers eller ZBC i Slagelse.
Generelt er erhvervsuddannelserne meget praktisk anlagt, og der er derfor ikke mange skoleophold. For lærlingeuddannelser er det max 35 uger i løbet af de 2,5 år.
Der bliver som udgangspunkt slået jobannoncer op i januar og august. Ellers søger vi også løbende, så du er også altid velkommen til at søge uopfordret.
Når du har søgt, læser vi din ansøgning igennem sammen med alle andre, der har søgt stillingen. Det gør vi for at finde ud af, hvem vi gerne vil tale mere med. Hvis vi vælger dig, inviterer vi dig til en samtale. Her går vi mere i dybden med uddannelsen og hører bl.a. også mere om, hvem du er, og hvad du godt kunne tænke dig at arbejde med. Du vil til samtalen få at vide, hvornår du får svar på, om du har fået jobbet.
En stor del af vores elever og lærlinge bliver fastansat efter uddannelsen, så der er gode muligheder for at fortsætte dit arbejde hos Frode Laursen, når du er færdiguddannet.
Det får du hos os
Søg uopfordret
En uddannelse i erhvervslivet
Søde kolleger der vil hjælpe
Gode muligheder for fastansættelse
En go-to person i hele uddannelsen
En kultur, hvor vi er nede på jorden
Vi taler pænt til hinanden

Dét fortæller Matilde om at være godschaufførlærling

Hvorfor valgte du at blive godschaufførlærling?
“Jeg kunne i forvejen godt lide at køre i min egen personbil. Så tænkte jeg, at det der minder mest om, er en lastbil, hvor jeg kunne ligge og køre – og derfor var det oplagt at tage uddannelsen som godschaufførlærling.”

Hvad er det bedste ved at være godschaufførlærling?
“Det bedste er klart friheden og det at komme ud og møde forskellige kunder. Og så er det fedt, at jeg har en aktiv hverdag, hvor jeg ikke bare sidder stille, men får mulighed for at bevæge mig. Derudover er det fedt, at dagene ikke bare er ens, men at der sker noget forskelligt. Jeg får lov til at prøve en masse forskellige ting og sparre med kollegerne, der lærer mig en masse.”

Hvordan er det sociale?
“Der er virkelig et godt sammenhold herude. Jeg har fra dag 1 følt mig som en del af flokken og talt med alle. Og så er kollegerne bare rigtig gode til at støtte mig. De er gode til at planlægge min uddannelse bedst muligt, og hvis der er problemer, kan jeg altid få hjælp til at løse dem.”

Mød nogle af vores andre lærlinge her
Mathilde, godschaufførlærling i Frode Laursen
Vi har et rigtig godt sammenhold, og som lærling føler jeg mig virkelig på lige fod med resten af kollegerne.
Thue, lærling
Thue, lærling i Frode Laursen

Sådan er hverdagen som lærling

Frode Laursen tilbyder vi en bred vifte af uddannelser, og uanset om du foretrækker at sidde på kontoret eller arbejde med dine hænder, er der helt sikkert en plads til dig

Vi gør os umage for at du får mest muligt ud af din uddannelse hos os. Det gør vi både ved at lægge en god uddannelsesplan for dig og sikre, at du får lov til at arbejde med dét, som du brænder for – og at du får det ansvar, som du ønsker.

Dog skal det hele ikke handle om arbejde, og derfor gør vi også meget ud af, at vores lærlinge lærer hinanden at kende og har det sjovt sammen.

Det går vi meget op i.

 

View this post on Instagram

 

Shared post on

80%
af godshaufførlærlinge
bliver ansat efter uddannelsen
65
elever og lærlinge
i dag
347
elever og lærlinge
er uddannet hos os siden 2010

Dine muligheder efter uddannelsen

Når du er færdiguddannet som godschaufførlærling, har du rigtig gode muligheder for at fortsætte hos os. Vi har nemlig god tradition for at finde en plads til vores lærlinge, når I er færdige.

Når man kigger rundt i dag, er der overalt i forretningen også en masse gode kollegaer, der selv har startet deres karriere som lærling.


Jeg er i dag ansat som chauffør i vores Road DK Distribution, hvor jeg kører med alt lige fra byggematerialer til dagligvarer ud til vores kunder. Jeg elsker at køre og den frihed, der hører til arbejdet.
Lina
uddannet godschaufførlærling i 2022
Lina, tidligere godschaufførlærling i Frode Laursen
1.673
Medarbejdere
5
Lande
1.750
Trailere
630.000
Kvm. lager

Kunne en lærlingeuddannelse hos os måske være det rette for dig?

Søg uopfordret