Uddannelsen som

Shipping- og speditørelev

Læs mere
Ansøg uopfordret her

Som speditør- og shippingelev bliver du en del af vores transportdivisioner. Her kommer du til at sidde midt i tandhjulet, hvor du er med til at disponere over vores mange kørsler. Det er kort sagt dig, der sørger for at få chaufføren og dermed varerne sikkert fra A til B.


Kort om elevuddannelsen

Som shipping- og speditørelev skal du kunne lide at have mange bolde i luften. Du skal nemlig disponere og koordinere vores mange biler på vejene fra A til B ikke bare i Danmark, men på tværs af landegrænser.

Du vil lære at vejlede chauffører i deres arbejdsdag og sørge for, at vores kunders gods kommer sikkert frem. Som shipping- og speditørelev vil du derfor få en bred kontaktflade, da du vil være i daglig kontakt med vognmænd, terminaler og vores øvrige divisioner.

 

Kompetencegivende uddannelse med specialisering

Vi beskæftiger os udelukkende med vejgodstransporter, og du vil være tilknyttet en af vores divisioner: Road DenmarkRoad Nordic eller Road Continent.

I Road Denmark kommer til at disponere over vores danske kørsler, mens du i Road Nordic og Road Continent vil arbejde med vores udenlandske kørsler.

Alle tre er placeret på vores hovedkontor nær Hinnerup, hvor du altså vil have din daglige gang. Derudover har vi også speditørelever på vores terminal i Tølløse.

Under uddannelsen vil du blandt andet få bredt kendskab til køb, salg og planlægning af internationale transporter samt toldbestemmelser og verdensforhold.

Spørgsmål og svar
Som shipping- og speditørelev kan du enten blive ansat på vores hovedkontor i Vitten, der ligger tæt på Hinnerup nord for Århus – eller i vores afdeling i Tølløse på Sjælland.
Hvis du har bestået/forventer at bestå HHX eller EUX rettet mod kontor, kan du starte direkte. Hvis du har bestået/forventer at bestå STX, HTX eller HF, skal du også have bestået en EUD-s rettet mod kontor. Forløbet varer 5 uger og udbydes flere gange årligt på landets handelsskoler, både som fremmødeundervisning eller som onlineundervisning. Hvis du er over 25, skal du have foretaget en RKV (realkompetencevurdering) på din lokale erhvervsskole.
Generelt er erhvervsuddannelserne meget praktisk anlagt, og der er derfor ikke mange skoleophold. Skoleopholdet kan variere mellem 8-10 uger (afhænger af din alder) i løbet af de 2 år. Der vil inden hvert skoleophold være lidt forberedelse inden undervisning. Der vil være mulighed for at vælge valgfag på baggrund af hvilken retning, du vil specialisere dig i.
Speditørelever på hovedkontoret går i skole på Aarhus Business College, hvor du har undervisning sammen med andre speditørelever i Frode Laursen og fra branchen. Hvis du er speditørelev i Tølløse, vil du være tilknyttet Roskilde Handelsskole.
Når du har søgt, læser vi din ansøgning igennem sammen med andre, der har søgt stillingen. Det gør vi for at finde ud af, hvem vi vil tale mere med. Hvis vi vælger dig, tager vi en kort snak over telefonen for at høre mere om, hvem du er. Herfra indkalder vi kandidater til en samtale, hvor vi går mere i dybden med uddannelsen. Vi spørger også mere ind til dig for bl.a. at finde ud af, hvad du godt kunne tænke dig at arbejde med. Til samtalen vil vi blandt andet tage udgangspunkt i en ”personlighedsprofil” baseret på en række spørgsmål, som du skal besvare inden samtalen. Du vil til samtalen også få at vide, hvornår du vil får svar på, om du har fået jobbet.
Der bliver som udgangspunkt slået jobannoncer op i januar og august. Ellers søger vi også løbende, så du er også altid velkommen til at søge uopfordret.
En stor del af vores elever og lærlinge bliver fastansat efter uddannelsen, så der er gode muligheder for at fortsætte dit arbejde hos Frode Laursen, når du er færdiguddannet.
71
spedition- og shippingelever
er uddannet hos os siden 2013
82%
af de spedition- og shippingelever
er blevet fastansat efter uddannelsen
69%
af vores ledere indenfor spedition
er tidligere speditørelever

Dét fortæller Tobias om at være speditørelev

Hvorfor valgte du en elevuddannelse hos Frode Laursen?
“Jeg valgte at blive speditør, fordi jeg gerne ville have en uddannelse med en atypisk hverdag, hvor dagene langt fra er ens. Jeg er jo med til at sikre, at vores kunders gods kommer sikkert frem. Og det betyder, at dagene er forskellige, og at der oftest kommer nogle uventede opgaver. Det lærer jeg rigtig meget af.”

Hvad er det bedste ved at være elev i Frode Laursen?
“Det bedste er, at jeg meget hurtigt har fået et stort ansvar, og at jeg lærer nye ting hver dag – samtidig med at der er plads til at lave fejl. Det gør, at jeg har mulighed for at udvikle mig personligt og fagligt.”

Hvordan er det sociale?
“Alene i min afdeling er jeg ikke den eneste elev, og der er mange andre elever rundt omkring i de andre afdelinger, som jeg har lært at kende. Vi er gode til at hjælpe hinanden og har et godt fællesskab, hvilket bare gør det sjovt at komme på arbejde.”

Mød nogle af vores andre elever her
Det får du som elev hos os
Ansøg uopfordret her
Mulighed for ansvar fra dag 1
Personlig og faglig udvikling
En go-to person i hele uddannelsen
Elevklubben med de andre elever
Tilskud til sociale arrangementer
Gode muligheder for fastansættelse

Sådan er hverdagen som elev

Frode Laursen tilbyder vi en bred vifte af uddannelser, og uanset hvilke interesser du må have, skal vi helt sikkert nok kunne finde en plads til dig.

Vi gør os umage for at du får mest muligt ud af din uddannelse hos os. Det gør vi både ved at lægge en god uddannelsesplan for dig og sikre, at du får lov til at arbejde med dét, som du brænder for – og at du får det ansvar, som du ønsker.

Dog skal det hele ikke handle om arbejde, og derfor gør vi også meget ud af, at vores lærlinge og elever lærer hinanden at kende og har det sjovt sammen.

Det går vi meget op i.

 

View this post on Instagram

 

Shared post on

Der er bare en masse gode tiltag, der gør det rigtig rart at være elev her.
Mia
nuværende shippingelev

Dine muligheder efter uddannelsen

Når du er færdiguddannet som shipping- og speditørelev, har du rigtig gode muligheder for at fortsætte hos os. Vi har nemlig god tradition for at finde en plads til vores elever, når I er færdige.

Når man kigger rundt i dag, er der overalt i forretningen også en masse gode kollegaer, der selv har startet deres karriere som elev.


Jeg er i dag speditør i vores Road-division, hvor jeg arbejder med kørsler af betonelementer til byggepladser i Danmark.
Camilla
færdiguddannet speditørelev i 2023

Jeg er i dag souschef i vores nordiske Road-division, hvor vi har en stor del af vores internationale kørsler.
Frederik
færdiguddannet speditørelev i 2019
65
nuværende elever og lærlinge
65%
af eleverne bliver ansat i Frode Laursen efter afsluttet uddannelse
347
elever og lærlinge er uddannet hos os siden 2010

Kunne en elevuddannelse hos os måske være det rette for dig?

Ansøg uopfordret