42 år i Frode Laursen: ”Vi er altid blevet behandlet godt”
I mere end 42 år har Lisbet Kristiansen og Skjold Mathiasen hver dag sagt godmorgen til hinanden fra hvert deres skrivebord i økonomiafdelingen. Lisbeth startede den 1. juni 1980, inden Skjold startede et år efter og gjorde hende selskab i den gamle portnerbolig, der dengang udgjorde Frode Laursens hovedkontoret i Vitten.
− Det var en stor omvæltning, for jeg kom fra noget lidt større. Samtidig var tonen en anden, for her var man dus med hinanden og på fornavn, så det skulle jeg vænne mig til. Men da først jeg kom ind og lærte persongalleriet, blev jeg glad for det, fortæller Lisbet, der altså ikke længere hed Fru Kristiansen.
Hvor Lisbet skulle vænne sig til noget mindre, skulle Skjold håndtere noget større. Han startede nemlig som elev direkte fra skolen.
− Det var lidt vildt for en 17-årig. Jeg var genert, og jeg synes det var en stor virksomhed. Speditørerne og chaufførerne talte lige ud af posen, så det skulle jeg finde ud af, fortæller han.
– Jeg kan godt huske, da han kom – en stille knægt, griner Lisbet.
– Jamen, jeg var usikker på mange ting. Men i sidste ende var det helt okay, for der var plads til at spørge om ting. Folk ville gerne lære mig noget, fortæller Skjold.
Økonomiafdelingen, der dengang hed bogholderiet, bestod af Lisbet, Skjold og et par få andre.
– Vi har nok været en 20 stykker på hele kontoret og ikke mange i økonomi. Men sådan var den dengang. Alle kendte hinanden, siger Lisbet, med Skjold der supplerer:
– Chaufførerne kom ind om aftenen og afleverede bilag, og eksportchaufførerne vekslede valuta, og så kom man jo til at kende hinanden. Jeg hilste i hvert fald altid, når jeg mødte en Frode lastbil på vejene.
Vokseværk og værdier
Nærheden er selvfølgelig forsvundet lidt i takt med, at virksomheden er blevet større, men både Lisbet og Skjold synes, at vi trods vokseværk har formået at holde fast på de grundlæggende værdier om respekt, ansvar og ordentlighed.
− Alt er dog ikke som i de gamle dage, for så havde vi ikke været, hvor vi er. Vi har været gode til forandringer. Der har været korte beslutningsveje, hvilket har gjort, at man har været hurtig til at træffe beslutninger. Og så har man turdet, når det har været nødvendigt, fortæller Skjold.
Den pointe er Lisbet enig i:
− Det kan ikke nytte noget at blive ved med at holde fast i det gamle. Selvfølgelig er der forandringer, og så må jeg finde ud af, om jeg vil finde mig i det og blive. Men i bund og grund har det egentligt været ret nemt, for det har altid været en god arbejdsplads. Jeg er blevet behandlet godt fra dag 1, og jeg er blevet værdsat i alle årene, fortæller hun.
Stærke følelser
Fælles for både Skjold og Lisbet er, at de deler nogle meget stærke følelser for Frode Laursen. Det kommer tydeligt frem, når snakken falder på, hvad deres arbejde betyder for dem.
− Det kan lyde som en kliche, men jeg startede jo som en dreng, og sidder her i dag som en mand. Der er sket mange ting gennem årene både i arbejdet, hvor jeg har fået en masse ansvar og lært alt det, jeg kan i dag. Man bruger jo meget af sin tid på arbejdet, og kollegerne har også været vidne til livet på godt og ondt. Så det er klart, at der er nogle ret stærke følelser i spil efter 42 år. Det kan næsten ikke undgås, afslutter Skjold.