Åbenhed hjalp Lea som ny leder
For 22-årige Lea Fähling var ledelse en uprøvet disciplin, da hun i oktober 2021 startede som teamleder-assistent på et af vores lagre i Flensburg. Åbenhed, dialog og gode kolleger har dog hjulpet hende igennem sin usikkerhed som ung kvindelig leder i en mandsdomineret branche.
Man skal ikke tale med Lea i lang tid, før man mærker hendes begejstring af at være en del af Frode. Glæden stråler ud af hende, når hun fortæller om sine arbejdsopgaver og giver et indblik i sin dag. Og ikke mindst stråler den, når snakken falder på et andet emne: kollegerne.
− Frode er virkelig et dejligt sted med nogle gode kolleger og et godt sammenhold. Folk er søde, venlige og respekterer mig. Det er mit ”happy place”, som jeg plejer at kalde det, og jeg elsker at være her. Og så er det et fantastisk sted at udvikle mig og lære nye ting, fortæller hun.
Lea startede i Frode Laursen igennem et vikarbureau, og det lå fra start i kortene, at hun skulle være assistent for lagerchef Thorben Giminski, der ledte efter en højre hånd. Hvad der dog ikke lå i kortene var, hvor hurtigt det skulle gå. Tidligt stod det nemlig klart, at Lea kunne noget specielt.
− Vi opdagede lynhurtigt, at hun var selvkørende og havde et ekstra gear, så vi overtog hende lidt før tid. Lige siden har hun stort set hjulpet mig med alt på lageret og træder til, hvis jeg ikke er her. Og hun gør det med sådan en autoritet og overlegenhed, at jeg ikke behøver bekymre mig. Jeg er virkelig imponeret af hende, forklarer Thorben.
I dag Lea har et godt samarbejde med de øvrige kolleger, der i daglig tale kalder hende for ”little chef”, og som hun også tilbringer tid sammen med udenfor arbejdet. Samarbejdet har dog haft lidt bump på vejen.
− Logistikbranchen er jo ret mandsdomineret, så det har måske virket lidt unaturligt, at der lige pludseligt kommer en 22-årig kvinde på 164 cm. ind og skal bestemme. Men vi har insisteret på, at det skulle fungere, og Thorben har virkelig været en stor støtte. Jeg er bare blevet ved med at gøre tingene på min måde og har været nødt til at tro på mig selv, fortæller Lea.
Åben omkring usikkerhed
Selvom Lea er kommet mere ind i rollen og har fået en større tro på sig selv, er hun stadig præget af en del usikkerhed. Det er dog en usikkerhed, som hun arbejder med og noget, som hun ikke er bange for at åbne op omkring i det daglige arbejde.
− Kulturen her er meget åben, og det betyder, at jeg kan tale med alle, hvis jeg har spørgsmål eller brug for hjælp. Det tror jeg har hjulpet mig. På den måde er det et rigtigt godt sted at være ny leder, da det er helt legitimt at åbne op for ens usikkerheder og spørge folk til råds – også uden at de ser ned på mig, fortæller Lea.
Troen på sig selv, insisteren på at gøre tingene på sin egen måde og modet til at spørge om hjælp har tydeligvis virket. Der er ikke længere udfordringer, usikkerheden er blevet mindre, og samarbejdet med kollegerne fungerer upåklageligt. Når Lea kigger tilbage på sin udvikling, er der dog særligt en ting, der gør hende glad:
− Selvfølgelig har jeg skullet ændre lidt på mig selv, og jeg arbejder stadig på at rykke mig. Men jeg har holdt fast i at være mig selv inderst inde. Det har jo gjort, at jeg stadig er den samme Lea, der startede for halvandet år siden. Jeg har ikke skullet ændre noget ved mig selv for at passe ind, og det er jeg glad for, afslutter hun.