Frode Laursen A/S åbner en af Danmarks mest miljøvenlige vaskehaller til lastbiler

4. september 2017

Frode Laursen A/S åbner en af Danmarks mest miljøvenlige vaskehaller til lastbiler

I tæt samarbejde med specialister inden for lastbilvaske har Frode Laursen udviklet en af de mest miljøvenlige vaskehaller til lastbiler i Danmark.

Vaskehallen er den første selvbetjenings lastbilvask i Danmark og den første med sandseparator.

Vaskehallen er etableret uden olieudskiller og sandfang, da vi med biorensningen og sandseparatoren er lykkedes at løse disse udfordringer med en teknisk simpel løsning.

Vaskehallen kan med sin biorensning genbruge vaskevandet 100% og den mængde vand som fordamper eller sidder på bilerne når de kører ud, bliver erstattet med regnvand. Regnvandet kommer fra taget på bygningen og opsamles i en tank, hvorfra vaskeanlægget løbende tilfører vand. Derfor forventer vi at anlægget ikke kommer til at bruge drikkevand.

Energiteknisk har vi sikret at belysning er nyeste type LED med censor, samt pumperne til vaskeanlægget alle er de mest effektive pumper på markedet, hvorved det er lykkedes at sikre et så lavt strømforbrug som muligt.

Alle er velkomne til den officielle åbning den 12. september kl. 14.00.
Pladsen vil være åben kl. 10.00 – 17.00 den 12. og 13. september, hvor der vil være gratis kaffe og pølser.
(OBS – kom og vask din lastbil gratis den 12. september kl. 14.30 – 17.00 og den 13. september kl. 10.00 – 17.00.)

Se introvideo her