Styr på pallerne
Med 640.000 m2 lagerplads og flere hundredetusind paller, er der nok at holde styr på på Frode Laursens logistikcentre.
Et af de vigtigste redskaber til at gøre det er den såkaldte SSCC-kode, der er en stregkode, der sættes på pallen, og dermed gør det muligt at spore den igennem hele processen.
– SSCC-standarden er unik for pallen, og det er den måde, vi kan skille pallerne ad. Derudover har vi i sin tid også valgt at bygge vores WMS (Warehouse Management System) op omkring SSCC-standarden.
På den måde kan Frode Laursen, når de har scannet stregkoden, hive en masse informationer ud af en palle, der ankommer eller skal forlade lageret. Eksempelvis EAN-nummer, batchnummer og holdbarhedsdato. Det gør, at det er SSCC-koden, der bærer alle de informationer, som lagermedarbejderne har brug for til at kunne udføre deres arbejde hurtigt og effektivt.
Frode Laursen er en af Nordens største logistikudbydere med logistikcentre i Danmark, Finland, Sverige og Tyskland. Det betyder, at man har medarbejdere og samarbejdspartnere som har forskellige kulturer og sprog, som skal tilpasses for at øge forståelsen og effektivitet i arbejdet.
– Når man arbejder på tværs af landegrænser, så er det vigtigt med standarder, fordi det er det, der skaber et fælles sprog. Og her er det igen SSCC-koden, der er det vigtigste redskab til at fortælle, hvilken palle det er, man overleverer mellem distributører eller fra en fabrik og over til os, siger Stefan Maagaard.
Sænker også CO2-aftrykket.
SSCC-standarden er ikke kun med til at øge effektiviteten og skabe sikkerhed i forhold til, at paller og varer ikke forsvinder på lageret. Den giver faktisk også en fordel, når det kommer til at nedbringe Frode Laursens CO2-aftryk.
For der bliver virkelig kørt mange kilometer i store lastbiler, når eksempelvis en palle skal transporteres fra Danmark til Sverige eller omvendt. Det er vigtigt både for Frode Laursen, men også for klimaet, at man laster bilerne med så mange varer som muligt, så man ikke kører med tomme eller halvtomme lastbiler.
– Ved at hente masterdata ned på kan vi regne ud, hvor høj pallen er. Og når vi ved, hvilke paller vi har lastet på bilen, kan vi regne ud, hvor stor volumen er, og hvor meget frirum, der er på bilen – og om vi evt. har mulighed for at læsse flere paller på.
Se mere i videoen herunder