Lager- og terminalmedarbejder hos Frode Laursen

Se ledige stillinger eller ansøg uopfordret

I Frode Laursen har vi otte logistikcentre og to terminaler fordelt på fire lande. Vi er blandt de største inden for dagligvaresektoren, og som lager- og terminalmedarbejder i Frode Laursen har du mulighed for at prøve kræfter med alle aspekter inden for lager-området.


Lager- og terminalmedarbejder

Frode Laursens logistikcentre er Nordens største inden for dagligvaresektoren. De er i konstant og rivende udvikling, og arbejdsopgaverne består af flere forskellige funktioner:

Pakkeriet

Her foretages ompakningerne. En ompakning består i at pakke varerne i en opstilling (display), der præsenterer sig pænt i butikkerne. Sådanne displays bruges oftest i butikkerne i forbindelse med kampagnevarer og annoncerede tilbudsvarer. I pakkeriet arbejdes der i grupper af 2-8 personer om en pakke-ø.

Lageret

Vores logistikcentre ligger tæt på alle de logistiske knudepunkter i Norden. Her tømmes bilerne, pallerne scannes ind, og der laves tilbagemeldinger i computeren, før varerne sættes på plads på lageret.

Ekspeditionen

Vores effektive distributionssystem gør os i stand til at foretage dag-til-dag leveringer til hovedparten af den nordiske befolkning. Her ekspederes ordrerne, og pallerne pakkes i hel- eller kvartpaller eller i plukpaller, som består af flere forskellige varer til en bestemt modtager.

Terminalen

Her aflæsser og læsser man bilerne. De ansatte på terminalen er ansvarlige for, at varerne bliver placeret, så de kommer med den rigtige lastbil ud til butikkerne. Det er også dem, som sorterer paller til kunderne, holder orden og rydder op på terminalen.

 

Som lager- og terminalmedarbejder er du…

… en del af et team, der samarbejder om at håndtere vores kunders varer på bedst mulig måde. Du skal være punktlig, tage ansvar og være i stand til at arbejde selvstændigt. Derudover skal du være indstillet på at give den en ekstra skalle, hvis en kunde har brug for det. Endelig skal du kunne lide at få noget fra hånden og du skal kunne holde hovedet koldt – også selvom det går stærkt.

 

Som lager- og terminalmedarbejder får du…

… gode kolleger og ordnede forhold. Ligegyldigt i hvilken afdeling eller på hvilket logistikcenter eller terminal, du starter i, vil du blive en del af et team, som vil gøre sit allerbedste for at tage godt imod dig.

 

 

Se ledige stillinger eller ansøg uopfordret

Jobbet kræver, at du:

  • Har ordenssans
  • Er en udpræget teamplayer
  • Er fleksibel og har det godt med at arbejde i et højt tempo
  • Og så er det en fordel, hvis du har truckkørekort.

 

Vi tilbyder:

  • Ledelse i øjenhøjde
  • Stor frihed
  • Ordentlige arbejdsforhold
  • Gode kolleger og personalegoder

Jeg lærer noget nyt hver dag

Liisa Salo har arbejdet som teamleder i pakkeriet på vores logistikcenter i Kerava, Finland, siden logistikcentret åbnede i 2018:

– Det kom bag på mig, hvor meget der egentlig lå i jobbet. Jeg troede, jeg skulle bruge det meste af min tid med praktisk arbejde, men faktisk går hovedparten af min tid med planlægning og administration, fortæller Liisa, der dog er vild med den udvikling:

– Jeg elsker at prøve noget nyt og udvikle mig, og jeg synes stadig, jeg lærer noget nyt hver dag, så jeg er meget glad.

 

Én stor familie

Liisa er glad for stemningen i Frode Laursen:

– Jeg kan lide, at det er en international virksomhed, men at man samtidig har følelsen af, at man er én stor familie, som hun siger.

Inden Liisa og resten af teamet startede op i Kerava, var de omkring de andre logistikcentre i Frode Laursen for at lære og blive inspireret.

– Det var virkelig godt, og det hjalp mig rigtig meget at se, hvordan man greb det an på de andre logistikcentre, siger Liisa, der, selvom logistikcentret i Kerava ligger 1.200 km fra Frode Laursens hovedkontor i Danmark, aldrig føler sig alene, for som hun siger:

– Jeg kan altid ringe og spørge, hvis der er noget.

 

Se ledige stillinger eller ansøg uopfordret
1.673
Medarbejdere
5
Lande
1.750
Trailere
630.000
Kvm. lager
Vores
Personalegoder
Leje af sommerhuse
Tilskud til sociale arrangementer
Rabatordninger
Personaleforening