0,02 mm sparer 4,8 tons plastik
Ved at bruge en tyndere folie og gå fra en tykkelse på 17 my (0,017 mm) til 15 my (0,015 mm) har Frode Laursen sparet 4,8 tons plastik årligt
0,02 mm – indrømmet, det lyder ikke af meget; alligevel gør den lille ændring en stor forskel.
– Vi sparer faktisk 12 % folie ved denne ændring, forklarer Kurt Fagerlin, der er chef for Co-pack-afdelingen og ansvarlig for bl.a. indkøb af emballage.
Når man som Frode Laursen bruger omkring 19.000 ruller folie om året, bliver det til en mærkbar besparelse på cirka 4.800 kg plastik, der samtidig betyder tilsvarende 12 % mindre CO₂-udledning.
Og der er flere besparelser på vej. Selvom det i første omgang blot er ”håndfolien”, der er blevet skiftet, regner Frode Laursen med også at udskifte folien på maskinerne på lagrene i løbet af 2021.