Orkla i samarbejde med Frode Laursen

10. juni 2021

Orkla indgår aftale med Frode Laursen og sikrer sig en moderne og bæredygtig distribution og opbevaring af kiks og kager.
Det nye lager opføres i Mälardalen, som er centrum for dagligvarehandelen i Sverige og en optimal geografisk placering for oplagring og distribution til svenske kunder.

Lageret vil blive opført og drevet af logistikvirksomheden Frode Laursen, der for nyligt blev kåret som årets transportvirksomhed i Danmark for sin grønne omstilling. Det nye lager er en logisk følge af, at Orkla i begyndelsen af 2023 flytter produktionen af kiks til Riga, Letland.
– Det nye lager i Eskilstuna bliver et vigtigt distributionsknudepunkt for os nu, når vi bygger en ny moderne og bæredygtig kiksfabrik, siger Magnus Forsling, chef for råvareforsyning og logistik Orkla Confectionery & Snacks Sverige.
– Vi samler ekspertise og ressourcer for at skabe størst mulig værdi for forbrugerne, siger Simon Tjäder, salgsdirektør Orkla Confectionery & Snacks Sverige.
Det nye lager vil være et benchmark for bæredygtig produktion og drift. Opførelsen af lageret er baseret på et stærkt fokus på bæredygtige materialer og vil blive drevet med 100% vedvarende energi, intelligent energiovervågning og -kontrol, LED-belysning, regnvand og varmegenvinding.
– Vi ser meget frem til at løfte denne opgave sammen med Orkla, hvor jeg tror, at det både var vores stærke forankring i Norden, et omkostningseffektivt koncept og vores fokus på kvalitet og bæredygtighed som var afgørende for at vinde opgaven, siger Thomas Corneliussen, CEO i Frode Laursen.
Målet er at flytte al distribution af kiks og kager til svenske kunder fra Kungälv til Eskilstuna i andet kvartal 2022.