Frode Laursen vil etablere logistiklager i Eskilstuna

Frode Laursen køber 40.000 kvm byggegrund med yderligere ekspansionsmuligheder – til etablering af ialt 70.000 kvm lager.

Frode Laursen finder, at Eskilstuna er den bedste placering for logistisk at dække Mälerdalen.
Nærheden af kombiterminal, gør det endvidere muligt at tilbyde vore kunder optimale transportløsninger, med både bil og tog.

Samtidigt har vi oplevet et godt erhvervsvenligt samarbejde med kommunen, og vi kan få den kvalificerede arbejdskraft vi behøver .

Eskilstuna etableringen er endnu en vigtig brik i Frode Laursens nordiske logistiksystem med multishare lagre og miljørigtige dagligvareleverancer

Frode Laursen udfører først og fremmest dagligvarelogistik i Norden, med udgangspunkt fra 450.000 kvm fordelt på 8 ejede lagerhoteller – heraf ca. 130.000 kvm i Sverige i henholdsvis Helsingborg og Göteborg.
Kernen er multisharing af ressourcer, det vil sige at flere dagligvareleverandører deler samme lager og transport – og opnår en unik proceseffektivitet.
Det betyder samtidig miljøfordele fordi dele-lagre og egne fyldte lastbiler reducerer både energiforbrug og CO2 footprint. Samtidig leveres en bedre service overfor dagligvaregrossister og butikker, der effektivt kan få hyppigere leverancer.

Med købet af denne grund, er vi klar til at starte byggeriet af første etape, så snart der viser sig et behov hos nuværende eller nye kunder.

Såfremt der er spørgsmål, venligst kontakt:
Direktør
Anders Balle
Mobil +45 40743653
Mail anbal@frode-laursen.com