Rejsegilde i Handewitt

Solen skinnede fra en skyfri himmel, termometret sagde 20 grader og humøret var højt, da vi torsdag den 11. oktober holdt rejsegilde for vores nyeste lagerbyggeri i Handewitt ved Flensborg.
Der var besøg fra både Flensborg kommune, samarbejdspartnere og håndværkere, der alle nød det gode vejr og en pølse fra Frode Laursens pølsevogn.

I modsætningen til de øvrige lagre vi har i Flensborg, er dette lager ikke bygget til Frode Laursens egne aktiviteter, men er derimod 16.000 m2 lager til udlejning.
Størstedelen af kvadratmetrene er allerede udlejet, og Frode Laursen regner med at alle kvadratmeter er fyldte, inden byggeriet står færdigt i starten af marts.